Står du for at skulle male din bolig fra kælder til kvist? Så kan du med fordel læse med her. I det følgende kan du nemlig blive klogere på nogle af de fagudtryk, som bruges inden for malerfaget.
Hvad er forankringsgrunder?
Forankringsgrunder kaldes også for microdispers, pudsgrunder, blåt vand eller primer – kært barn har mange navne. Kort fortalt er forankringsgrunder en blå væske, som fortrinsvis består af akryl, og som påføres pudset forud for maling af vægge eller opsætning af filt.
Med forankringsgrunder får du malingen eller filten til at binde bedre til underlaget for et smukt og holdbart resultat. Dette sker ved at binde det fine pudsstøv til væggen, således at malingen bedre kan få fat. Dermed undgår du, at dit malerarbejde efter få måneder pludselig er grimt og uensartet.
Du kan bruge forankringsgrunder på såvel gipsvægge som på nye sandspartlede og slebne lofter og vægge indendørs forud for opsætning af filt, glasvæv, tapet eller direkte maling. Du kan også bruge forankringsgrunder på nypudsede eller filtsede vægge indendørs, inden du påbegynder det egentlige malerarbejde. Og du kan med stor fordel bruge forankringsgrunder på sugende vægge – for eksempel slaggevægge eller trævægge, inden du maler.
Hvad er pigmenteret maling?
Pigmenteret maling er maling med farve. Du skal bruge pigmenteret maling, hvis du gerne vil have vægge i flotte farver.
Når du vælger vægmaling, skal du således tage hensyn til, hvordan du ønsker, at det færdige resultat skal tage sig ud. Her bør du tage såvel rummets anvendelse som malingens farvetone og lysindfaldet i betragtning.
Hvis du vælger en maling i en meget stærk eller mørk nuance, bør du overveje, om denne skal bruges i hele rummet eller måske blot til maling af en enkelt væg. Og det er altid en god idé at lægge en bund af hvid maling, så du har mulighed for at få flotte kanter langs lofter, hjørner og paneler.
Hvad er træmaling?
Maling er ikke bare maling. Der er stor forskel på, hvilken type maling du skal bruge til maling af henholdsvis vægge, lofter og indvendigt træværk.
Andelen af lak i malingen angives ved et tal – den såkaldte glansgrad. Til maling af vægge i stuer og værelser anvendes typisk en maling med lav glans for en smuk og silkemat overflade.
Omvendt vil du gerne have skinnende hvide paneler, dørkarme og vinduesrammer, hvorfor du til dette formål typisk vil vælge en maling med et højt indhold af lak. Denne type maling benævnes træmaling og fås med varierende glansfaktorer.
Du kan sagtens bruge maling med forskellig glans grad for at skabe variation. Og du kan med stor fordel lege med nuancerne, hvis du ikke kun ønsker hvidt træværk.
Hvad er opsætning af filt?
Opsætning af filt er en procedure, som er særdeles populær i forbindelse med malerarbejde – og dette med god grund. Det porøse filt er nemlig på en og samme tid glat og stærkt i overfladen og giver dermed det perfekte underlag for maling, samtidig med at det kan holde sammen på væggen. Dermed kan filt forhindre revner fra sætningsskader i murværket i at slå igennem.
Lad din lokale maler hjælpe dig med at gøre malerarbejdet helt perfekt
Hvis du er i tvivl om, hvilken behandling der tjener dine vægge samt dine lofter og boligens indvendige træværk bedst, kan du altid kontakte MalerKanonen og få gode råd og vejledning.